Post by Marcellus Pryde on Jul 2, 2017 11:43:29 GMT
OOG jobs
OOG - eller “Out Of Game” - jobs er til for at gøre siden så god og optimal for jer brugere som overhovedet muligt.
Der er plotteamet, som står for at holde siden aktiv med små aktiviteter og plots, så man ikke går død i kedsomhed eller mangel på interessante aktioner.
Ordstyreren er derimod én, der holder styr på tingene. Ordstyreren holder øje med, hvis administratoren (mig) muligvis har lavet nogle tastefejl eller har en idé til, hvordan vi kan udvikle universet. Men ordstyreren står også for at være den, der prøver at dæmpe konflikter, så de ikke udvikler sig. Hvis man er uenig om noget, så gå til ordføreren og få råd til, hvad der skal gøres. Men husk: Ordstyreren har altid det sidste ord. Ordstyreren skal dog også være god til formulering, da denne også skal kunne hjælpe med at opdatere og ændre regler for siden.
Til sidst er der moderatoren. Moderatoren hjælper mig, admin, med at holde siden ved lige og have styr på alle de tekniske og praktiske ting. Moderatoren kan også komme med idéer til, hvordan det kan gøres bedre (ligesom enhver anden), men moderatorens hovedopgave er at holde siden ved lige, så det bliver ved med at se godt ud.
Hvis man vil ansøge til nogle af disse ting skal der sendes en besked til mig! Skriv en kort ansøgning om, hvorfor det lige skal være dig, hvad du kan bidrage med til siden med denne stilling, og hvad der giver dig muligheden til dette (om du f.eks. har tiden og lysten til det).